• Dansk

EPS (airpop)

« Tilbage

EPS (airpop) er ideelt til både emballering og tekniske løsninger

 

EPS (airpop) er en forkortelse for ekspanderbart polystyren. Den opskummede EPS (airpop) råvare består af 98% luft og 2% polystyren.

 

EPS (airpop) kan formgives og fremstilles i mange farver og densiteter

 

Materialets gode isolerende egenskaber gør EPS (airpop) ideelt til emballering, opbevaring og transport af friske fødevarer, medicinal- og andre produkter der ikke tåler store temperaturudsving.

 

EPS (airpop) materialets lave vægt og stødabsorberende egenskaber gør det let at håndtere og velegnet til transport og beskyttelse af bl.a. stød- og/eller temperaturfølsomme produkter.

 

EPS (airpop) kan formgives præcis, som du ønsker. På den måde opnår dit produkt altid den bedste fiksering, og derved den bedste beskyttelse. Det giver også uendelige muligheder indenfor tekniske løsninger. Vores udviklingsafdeling står altid klar med råd og vejledning til hvordan, EPS (airpop) kan løse netop din problemstilling.

 

Effektiv stødabsorbering beskytter vores varer og vores børn

 

De stødabsorberende evner udnyttes når skrøbelige varer skal transporteres, så de når sikkert frem til forbrugerne. Fx beskyttes elektronik, hårde hvidevarer og møbler af formstøbt EPS (airpop).

 

Helt fra begyndelsen er EPS (airpop) blevet brugt til at beskytte menneskeliv. De første EPS (airpop) produkter der blev introducerede i Europa var redningskranse. I dag bruges EPS (airpop) i fremstillingen af bl.a. cykelhjelme, autostole og redningsveste.

 

Værdifuld isolering i byggebranchen

 

EPS (airpop) anvendes i byggeriet til isolering af bygninger. EPS (airpop) kan anvendes som isolering i fundamenter, gulve, vægge og facader. De lette EPS-byggeelementer giver en optimal isolering, er nemme at håndtere og sparer medarbejderne på byggepladsen for mange tunge løft.

 

Fordele:

  • Stødabsorberende
  • Høj isoleringsevne
  • Kan formgives
  • Genanvendeligt
  • Hygiejnisk / vandafvisende
  • Fødevaregodkendt: Det meste hvide EPS er godkendt til transport og opbevaring af fødevarer.