• Dansk

Når tæt samarbejde og vilje bliver en hjertesag

« Tilbage

Tilmeld nyhedsbrev


Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Nu beskytter EPS (airpop®) også livsvigtige hjertestartere

 

En spirende idé er blevet til virkelighed

For nylig præsenterede virksomheden Cabix et skab fremstillet af EPS (airpop®) til sikker opbevaring af hjertestartere. Vi tog imod udfordringen, da Cabix inviterede os med i udviklingen af det nye skab, der skal sikre, at hjertestarteren virker, når uheldet er ude. Idéen er blevet til virkelighed, og hjerterstarterskabet er nu klar til at hjælpe med at redde liv i dagligdagen.

 

En spirende idé hos Cabix blev til et tæt samarbejde omkring udviklingen af et intelligent skab til beskyttelse og opbevaring af hjertestartere. Det nye hjertestarterskab er fremstillet i grå EPS (airpop) og er endnu et eksempel på, hvorledes skumplastmaterialets hårdførhed kan anvendes i nyskabende konstruktioner – og hjælpe med at redde liv.

 

Tæt dialog og høje krav bærer frugt

Vejen fra idé til det endelige hjertestarterskab har krævet en tæt dialog mellem Cabix og Styropacks projekt- og udviklingsteam.

 

Henrik Holm Nielsen fra Cabix fortæller: ”Vi har sat en høj barre, og har haft brug for meget sparring. Styropack åbnede dørene til deres udviklingsafdeling og produktion. De tog sig god tid til at kalibrere efter vores ret vilde idéer og lære os ordentligt at kende. Det har været afgørende for os”.

 

Hjertestarterskabet i EPS (airpop) opbevarer og beskytter hjertestarterne mod slag og skiftende vejrforhold